Voksen

Hund

Voksen

Hund

ERNÆRINGSRIGTIGT FODER I TOPKVALITET TIL HUNDE OG KATTE

Rigtig ernæring giver en sund, aktiv og glad hund…

Fuldkost hundefoder fra SKYTTENS indeholder de vitaminer og mineraler, din hund har brug for.
Samtidig får din hund en korrekt og velafbalanceret mængde af protein, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler.

Sovs, kartofler, leverpostej og andet er er ikke super ernæring til din hund.
Et godt og aktivt hundeliv kræver velafbalanceret kost med protein, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler i rigtige mængder samt motion og leg.

Vælg sund fuldkost fra SKYTTENS
Fuldkost hundefoder fra SKYTTENS indeholder samtlige af de mineraler og vitaminer, din hund har brug for.
Det er derfor ikke nødvendigt – ja ofte er det ligefrem sundhedsskadeligt – at tilsætte levertran, vitaminpiler og/eller andet.

Dine kæledyr har krav på sunde råvarer, derfor indeholder SKYTTENS en korrekt og velafbalanceret mængde af protein, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler.
SKYTTENS produkter har meget høj optagelighed og dermed stor energimængde.
SKYTTENS produkter er tilsat en speciel olieblanding, der indeholder de meget vigtige essentielle omega 3 og omega 6 fedtsyrer, hvilket giver hunden en blank og skinnende pels samtidig med, at de sunde olier forebygger tør hud og pels.

Voksen hund

Fuldkost fra SKYTTENS hjælper unghunden med at vokse, holder den voksne hund aktiv og støtter den gamle hund. En fuldt udviklet og voksen hund er mentalt og fysisk på toppen fra omkring 2 til ca. 9 år. Med korrekt træning og kærlig pleje knytter hunden sig til sin familie – og blandet med rigtig ernæring kan man glæde sig over mange gode år med tæt venskab og indholdsrige oplevelser.

Med SKYTTENS får du mere glæde af din hund
Jo bedre start din hund har fået, jo nemmere kommer den gennem alderdommen. Sørg for at give den de bedst mulige betingelser fx via sund og nærende fuldkost fra SKYTTENS.

Kosten skal matche din hunds livsstil
En aktiv hund kræver flere kalorier og næringsstoffer, end en hund med medium aktivitetsniveau gør. Spiser din hund for meget og forkert uden at få motion, risikerer den livsstilssygdomme som overvægt, gigt, blodpropper og besvær med at bevæge sig.

Vi anbefaler – link til passende foder her

Meget aktiv hund

Aktive hunde har behov for sund og nærende fuldkost med flere kalorier og optimale næringsstoffer.

Aktive hunde og brugshunde med krævende jobs og opgaver, eller hunde der får meget motion, har behov for fuldkost med flere kalorier og optimale næringsstoffer.

 

Brugshunde er hårdtarbejdende hunde som militær-, slæde-, rednings-, politi- og felthunde. De behøver ekstra energi- og næringsstoffer for at holde sig i topform. Men også hunde, der bliver trænet ekstra meget, får meget motion og/eller dyrker agility, har brug for ekstra nærende fuldkost.

Husk: Hvis hundens aktivitetsniveau sænkes, fx hvis den får mindre motion, skal du ændre kosten – ellers tager den på i vægt.

Vi anbefaler – link til passende foder her

Mindre aktiv hund

Ældre hunde eller hunde med længerevarende skavanker er knap så aktive længere. Derfor skal man være ekstra omhyggelig med mængden af foder.

En hunds forventede levetid er påvirket af både den pleje, den får og af det foder, den spiser. Men især hundes alderdom kan lettes, hvis den helt fra start af, har fået – ikke kun det rigtige foder – men også den rette mænge.

Ældre hunde tager ofte på i vægt, efterhånden som aktivitetsniveauet ændres og mobiliteten falder. Syns- og lugtesans ændres også, hvilket kan påvirke hundens appetit og svække dens fordøjelse.

Vi anbefaler – link til passende foder her

Træning (Hund)

Hunde bør hele tiden lære nye ting…

Hunde der bliver trænet meget, og som hele tiden lærer nye ting, får et mere balanceret adfærd.

Uanset om hunden lærer at give pote eller opstøve vildt, vil den helt sikkert være glad for at lære nyt. Det ligger simpelthen i hundens natur.

Studer din hund
Hunderacer er forskellige og ingen er hunde ens. Hvor meget – eller hvor lidt – ens hund skal trænes for at blive dygtig og harmonisk, bør man som hundeejer selv sætte sig ind i ved at studere den.

Træning i det fri
Når det er sommer kan alting foregå udendørs, man går længere ture – og parker, skove, marker, strande og meget mere lokker både hund og menneske ud til fælles oplevelser i det fri. Her er der rig mulighed til at træne sin hund og lære den alt lige fra sjov til seriøse opgaver.

Når det er koldt
Har man først vænnet hunden til aktivitet, må man ikke snyde den selv om det bliver vinter og koldt. Man kan evt. gå kortere men hyppigere ture – alt afhængig af vejret.

Søg og din hund skal finde
En nem måde til at give sin hund et mere aktivt liv på er at droppe madskålen, og lade hunden selv arbejde for føden.

Din hunds liv bliver mere meningsfuldt liv, når den får dækket sit naturlige behov for at arbejde. Det forebygger adfærdsproblemer, opbygger lederskab på en hensigtsmæssig måde og giver i det hele taget hunden et rigtigt hundeliv.

Prøv at kaste lidt mad ud på græsplænen eller på bryggers- eller køkkengulv. I begyndelsen skal maden være nem at finde, men når hunden har fanget ideen, kan man gøre det sværere for den. Læg godbidderne i forskellig højde, så de er vanskeligere at finde.

Fodermængde (Hund)

Giv altid SKYTTENS foder i rette mængder…
Afpas altid fodermængden fra SKYTTENS efter den enkelte hunds behov og livsstil fx hvor meget motion den får, hvilken race den er, om den er brugshund osv.

VIGTIGT! – Giv aldrig tilskud af vitaminer og mineraler (kalk m.m.). Indholdet i SKYTTENS fuldkost dækker hundens fulde behov.

Afpas altid fodermængden efter den enkelte hunds behov, afhængig af motion, race m.m.

SPECIAL

Vejl. fodermængde som fuldkost:
10 kg ca. 180 gram
20 kg ca. 325 gram
30 kg ca. 350 gram
40 kg ca. 450 gram
50 kg ca. 600 gram

HVID

Vejl. fodermængde som fuldkost:
10 kg ca. 190 gram
20 kg ca. 325 gram
30 kg ca. 400 gram
40 kg ca. 500 gram
50 kg ca. 650 gram

SØCLA

Vejl. fodermængde som fuldkost:
Voksne hunde: 13-15 gram SØCLA pr. kg hund
Hvalpe og unghunde: 22-25gram SØCLA pr. kg hund
Diegivende tæver: Efter behov

ARKTIS

Daglig foder behov:     
10-13 gram ARKTIS  pr. kg hund

Husk du er altid velkommen til at kontakte Skyttens for vejledning om fodermængder og behov

Hundens sundhed

SKYTTENS bringer her en simpel oversigt med forskellige sygdomme, signaler og symptomer.
Vi fortæller lidt om eventuelle grunde hertil – men husk altid at kontakte en dyrlæge, hvis du er i tvivl om hundens sundhedstilstand!

Tjekliste
Opsøg altid dyrlæge, hvis hunden:

  • optræder aggressivt, når bestemte områder på kroppen berøres.
  • reagerer aggressivt uden påviselig årsag eller uden varsel.
  • virker sløv, vil ikke bevæge sig eller bliver hurtigt træt.
  • har tegn på åndedrætsbesvær.
  • er ekstrem aktiv, på trods af daglig motion.
  • spiser meget uden at tage på i vægt.
  • bliver fed, selvom den spiser mindre end normalt.
  • mister appetitten eller ikke kan spise eller synke
  • er hvileløs og nervøs eller piber uden påviselig grund.
  • har et for hunde unaturligt adfærd.
  • drikker vand hele tiden.
  • tisser meget og ofte, eller urinen er misfarvet og lugter grimt.
  • dens afføring har en unormal farve eller konsistens.
  • har problemer med at tisse eller komme af med afføringen
  • har en pels, som er tynd og tør, eller pels og hud er fedtet
  • har rødmende eller hårløse områder.
  • har sår, der ikke heler eller har områder med hævelser.
  • bløder eller har udflåd fra kropsåbninger.
  • har en grim kropslugt.
  • er halt eller er stiv i kroppen.

Sygdom og sundhed

En del af god daglig omgang med sin hund er at holde øje med både ændret adfærd og evt. fysiske forandringer – for det kan være tegn på sygdom eller blot ubehag.
Tjek evt. hundens temperatur med et termometer, er den over 39, har hunden feber og du bør kontakte en dyrlæge.

Vaccination

Ved vaccination får hunden en lille smule af det smitstof der er årsag til den sygdom, man vaccinerer imod. Vaccinen får hundens immunsystem til at danne antistoffer imod smitstoffet.

I hvalpes første levetid er de automatisk beskyttet mod de sygdomme, moderen er immun over for.

Antistofferne forsvinder langsomt efter nogle uger. Hvalpe skal vaccineres to gange med 4 ugers mellemrum; først i 7-8-ugers-alderen og så igen omkring 11-12 ugers alderen. Vaccinationerne sikrer hunden mod parvovirus og hundesyge.

Skal hunden med til udlandet er der regler for, hvilke vaccinationer den skal have. Reglerne kan være forskellige fra land til land. Spørg derfor dyrlægen i god tid inden afrejsen.

Pelspleje

Er pelsen ikke blank, kan det skyldes at hunden har problemer med stofskiftet eller sygdom i indre organer.

Tjek hundens pels med jævne mellemrum for at sikre, at der ikke er knopper, eksem, infektioner o.l. i huden.

En langhåret hund skal trimmes og børstes oftere ellers filtrer pelsen, og der opstår betændelse og eksem.

Brug altid specialshampoo til din hund. Er der hudproblemer, bør man anvende medicinske shampooer og/eller produkter med lægende planter. Brug kun lunkent vand, og skyl altid sæberester ud. Vaks hundens hoved til sidst – og pas godt på øjne og ører. Frotter grundigt, og lad den evt. tørre udendørs, hvis vejret tillader det.

Orm

Hvalpe bliver født med ormelarver. Giv kur første gang i 5-6 ugers alderen, og igen i 9-11 ugers alderen. Her efter udvikler hunden naturligt immunitet.

Men reagerer hunden med diarre og opkast – eller hoster den, har hikke og er pelsen mat bør du opsøge en dyrlæge, som helt sikker vil stille en diagnose som sender hunden på en ormekur.

Tænder

Tjek hundens tænder for tandsten, belægninger og misfarvninger, og undersøg samtidig mundhulen for rifter og rødmen.
Tjek også om hunde lugter kraftigt ud af munden.

Giv din hund SKYTTENS fuldfoder samt specielle tyggeting. Det
er med til rense tænderne og forbygge tandsten, så paradentose kan undgås. Lad altid dyrlægen rense hundens tænder.

Hvis hvalpens tænder ikke falder ud af sig selv, skal man lade en dyrlæge ordne det med en tang.

Kløer

Kløerne på en hund slides afhængig af hvilket underlag den går og løber på. Bliver kløerne for lange, kan der opstå betændelse.

Vælger man selv at klippe klørene, er det vigtigt med en ordentlig tang, Klip lige med trædepuden, så kloen ikke rører underlaget, når hunden træder ned.

Hundens kløer har blodkar øverst, og klipper man for langt ned vil det begynde at bløde. Er man usikker på hvordan der skal klippes bør man gå til en dyrlæge.

Lopper

Begynder hunden at klø sig voldsomt på ryg eller ved hale, er det ofte tegn på et loppeangreb. Og ser man efter, vil man opdage som 2-3 m.m. små dyr kravle rundt på huden. Man kan også se ekskrementerne fra lopperne.

Mange hunde udvikler loppeallergi, der viser sig som sår opstået af spyttet fra loppernes bid. Nogen gange er man derfor nødt til ikke kun at bekæmpe lopperne men også behandle hunden mod allergi.

Lopper lægger æg i pelsen, hvor de udvikles over 2-3 dage og herefter falder af og ned i tæpper, møbler, puder ol. Her udvikles de til pupper hvorefter de kan vente i måneder på at blive til voksne og angrebsklare lopper.

Lopper kan også bide mennesker – især på benene, hvor det kan klø noget så forbandet. Men lopper kan ikke formere sig via menneskeblod.

Skovflåter

Omkring 40 % af alle skovflåter er bærer af den farlige bakterie Borrelia, der kan overføres til både dyr og mennesker og der udvikle ledbetændelse og influenzalignende symptomer.

Opdager man en skovflåt, der har bidt sig fast kan man enten fjerne den med en specialtang eller nulre den, så den bliver træt i kæberne og slipper sit tag. Hos dyr er smitten svær at opdage i tide, og man bør derfor ofte undersøge hundens pels for bid og røde pletter og ikke mindst skovflåter.

Løbetid

En tæve kommer i løbetid allerede fra den er 6- 9 måneder. Det varer ca. 21 døgn og sker to gange om året. Først hæver og forstørres tævens kønsåbning, hvorefter der er en svag blødning med ganske lyst blod, som senere bliver helt rødt. I sidste uge af løbetiden er der et klart, let slimet udflåd.

Parring kan ske i skiftet fra blod til udflåd.

Tæver i løbetid kan være rastløs og urimelig. Mange kan selv slikke sig rene, men om natten hjælper det med håndklæder eller lignende til at opsuge blod på hundens sovesteder.

Skån både tæve og evt. nysgerrige hanhunde; luft hende i snor på afsides steder eller på tidspunkter, hvor der er mere fred og ro.

Hunde og ådsler

Hunde gnasker gerne rådne fisk og gamle ådsler i sig. Men det er ikke tegn på, at de mangler noget som helst. Hunde er fra naturens side i stand til at indtage en meget varieret kost, og de går ikke af vejen for ådsler og efterladenskaber fra ræve og katte. Vær imidlertid klar over, at indtagelse af ekskrementer fra blandt andet ræve kan smitte din hund med indvoldsorm. Kan du ikke observere din hunds adfærd i naturen, bør du derfor give den ormekur 3-4 gange om året.

Ansvar

SKYTTENS påtager sig intet ansvar for hvordan du behandler din hund. Men du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om din hunds adfærd .

Levering direkte til dig overalt i Danmark.

Du er også velkommen til at afhente i vores foderbutik